Galleri LABRUafhængig guide til billedkunst i hjem og på arbejde

Indramning

Rammer, passepartout, glas og montering forklaret: hvad der beskytter et værk på papir, hvornår et maleri skal have ramme, og hvad du skal spørge indrammeren om.

En god ramme gør to ting: den beskytter værket, og den hjælper øjet med at se det. En dårlig ramme kan omvendt skade værket langsomt – fx med syreholdigt pap, tape der gulner, eller glas der ligger direkte mod tegningen.

Værker på papir: tegninger, grafik, akvareller og fotografier

Papir er sårbart over for lys, fugt, syre og berøring. Derfor indrammes papirværker næsten altid bag glas, og helst efter disse principper:

  • Syrefrit passepartout. Passepartoutet er den karton, der danner en kant omkring motivet. Det skal være syrefrit (ofte kaldet "museumskarton" eller "konserveringskvalitet"), så det ikke afgiver syre til værket med årene.
  • Afstand til glasset. Værket må ikke ligge direkte op ad glasset. Passepartoutet eller en afstandsliste sørger for luft, så fugt ikke kondenserer på værket, og billedet ikke klæber til glasset.
  • Reversibel montering. Værket bør hænges i små hængsler af syrefrit papir eller sættes i hjørnelommer – aldrig limes fast over hele bagsiden eller tapes med almindelig tape. Alt skal kunne fjernes igen uden at skade papiret.
  • Tæt bagklædning. En syrefri bagplade og en lukket bagside holder støv og insekter ude.

Glas og akryl

Type Egenskaber
Almindeligt glas Billigt, men reflekterer og giver kun lidt UV-beskyttelse
UV-filtrerende glas Bremser falmning fra dagslys og lysstofrør
Antirefleksglas Næsten usynligt, bedst ved stærkt eller skråt lys
Akryl (plexiglas) Lettere og splintrer ikke – godt til store formater og offentlige rum; kan ridses og blive statisk

Ved værdifulde eller lysfølsomme værker er UV-filtrerende glas en god investering. Det beskytter dog ikke mod alt; placeringen betyder stadig meget. Se Lys på kunst.

Malerier på lærred og plade

Oliemalerier og akrylmalerier indrammes som regel uden glas, så overfladen kan "ånde", og man ser penselstrøgene. Mulige løsninger:

  • Ingen ramme. Mange nutidige malerier er beregnet til at hænge uden ramme, med malede sider på blindrammen.
  • Skyggefuge-ramme (listeramme). En smal liste, hvor lærredet "svæver" med en lille spalte omkring. Ser moderne ud og beskytter kanterne.
  • Klassisk profilramme. Passer til ældre værker og giver en markant indfatning.

Uanset type skal maleriet sidde fast uden at blive klemt, og rammen må ikke ligge an mod den malede overflade.

Valg af ramme: et par tommelfingerregler

  • Lad værket bestemme. Rammen skal støtte værket – ikke matche sofaen.
  • Bred passepartout giver små værker luft og ro.
  • Ens rammer samler en vægmontage med forskellige motiver.
  • Diskret farve – sort, hvid eller naturtræ – er sjældent forkert.

Spørgsmål til indrammeren

  1. Er alle materialer, der rører værket, syrefri?
  2. Hvordan bliver værket monteret – og kan det tages ud igen uden skader?
  3. Hvilket glas anbefales, og hvorfor?
  4. Hvad er ophænget beregnet til af vægt?
  5. Hvornår kan værket hentes, og hvordan er det forsikret i mellemtiden?

Har du et ældre værk i en gammel ramme, så kig på bagsiden, før du skifter den ud. Etiketter, stempler og påskrifter kan fortælle noget om værkets historie og bør bevares. Læs mere om materialerne i Lærred og materialer.

Artikler