Udsmykning af arbejdspladsen
En praktisk guide til kunst på kontoret, i klinikken eller på institutionen: mål, budget, valg af værker, inddragelse af medarbejdere, ophængning og vedligehold.
Kunst på arbejdspladsen er mere end pynt. Den kan give et anonymt kontor identitet, gøre et venteværelse roligere og give kolleger noget at tale om ved kaffemaskinen. Men udsmykning af et helt hus kræver lidt mere planlægning end at købe et maleri til stuen.
1. Start med formålet
Spørg først, hvad kunsten skal gøre. Typiske svar er:
- Give rummene karakter – særligt i åbne kontorlandskaber, hvor alt ligner alt.
- Byde velkommen – i reception og mødelokaler, hvor gæster danner sig et indtryk.
- Skabe ro – i klinikker, venteværelser og stillerum.
- Fortælle en historie – om stedet, egnen eller virksomhedens arbejde.
- Støtte kunstnere – fx ved bevidst at købe hos nulevende eller lokale kunstnere.
Formålet hjælper med at vælge mellem fx store værker i fællesrum eller mange mindre værker spredt i huset.
2. Vælg model: købe, leje eller låne
| Model | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|
| Købe | Værkerne bliver en varig del af stedet | Større engangsudgift, ansvar for vedligehold |
| Leje | Variation og service, lav startudgift | Løbende udgift, bindingsperioder |
| Kunstforening | Medarbejderne er med og får glæde af kunsten hjemme | Værkerne bliver ikke på arbejdspladsen |
| Kombination | Fast kerne plus skiftende værker | Kræver lidt mere administration |
Spørg virksomhedens revisor, hvordan de forskellige modeller behandles regnskabs- og skattemæssigt – reglerne for kunst i virksomheder er ikke de samme som for almindeligt inventar.
3. Lav et budget, der dækker det hele
Prisen på værket er kun en del. Husk:
- indramning og evt. museumsglas,
- ophængningssystem (skinner eller sikre beslag),
- belysning – se Lys på kunst,
- forsikring,
- transport og evt. montering,
- små skilte med kunstner, titel og år.
4. Inddrag medarbejderne – med måde
Kunst, man møder hver dag, vækker følelser. Det er en god idé at inddrage kollegerne, men ikke at sætte alt til afstemning; demokratiske valg ender let med det mest neutrale. En model, der ofte fungerer:
- Et lille kunstudvalg på tre-fem personer med forskellige baggrunde.
- Gerne en ekstern rådgiver med faglig viden – fx en kunstkonsulent eller en kunsthistoriker uden salgsinteresse.
- En åben præsentation, når værkerne hænger, med lidt om kunstnerne.
- Mulighed for at give feedback og flytte værker, hvis noget ikke fungerer i et bestemt rum.
5. Placering i huset
- Reception og indgang: ét markant værk virker stærkere end mange små.
- Mødelokaler: værker, der kan tåle at blive set længe – men ikke så urolige, at de stjæler opmærksomheden.
- Gange: gode til serier, grafik og fotografi i ens rammer.
- Kantine: fugt og madlugt – undgå sarte værker på papir uden glas.
- Kontorpladser: lad gerne medarbejdere vælge fra en "pulje", så de får ejerskab.
Undgå direkte sollys, radiatorer, ventilationsriste og steder, hvor folk kommer til at støde ind i værkerne. Læs mere i Sådan hænger du kunst op.
6. Sikkerhed og ansvar
- Brug ophæng, der er beregnet til værkets vægt og til væggens materiale.
- Overvej tyverisikre beslag i offentligt tilgængelige rum.
- Før en fortegnelse med foto, kunstner, titel, mål, teknik, købspris og placering. Den er guld værd ved en skade og ved flytning.
- Aftal, hvem der har ansvaret for kunsten – også når der flyttes rundt, males eller renoveres.
7. Ophavsret
Når virksomheden ejer et værk, må det udstilles i lokalerne. Men vil man bruge billeder af værket i markedsføring, årsrapporter eller på hjemmesiden, gælder ophavsretten fortsat. Læs Ophavsret og billedkunst.
8. Vedligehold
Sæt et årligt eftersyn i kalenderen: Hænger alt sikkert? Er der støv, revner, fugt eller falmede farver? Er belysningen stadig rigtig efter en ombygning? Se også Pleje af malerier.