Galleri LABRUafhængig guide til billedkunst i hjem og på arbejde

Kunstforeninger

Hvad en kunstforening er, hvordan en forening på arbejdspladsen kan fungere, og hvad der er sket med kunstforeningernes landsorganisation SDK.

Kunstforeninger er en af de mest danske måder at få kunst ud til mange mennesker på. Ideen er enkel: medlemmerne betaler et kontingent, foreningen bruger pengene på at købe kunst og arrangere oplevelser, og værkerne fordeles blandt medlemmerne – ofte ved lodtrækning.

Galleri LABR er ikke selv en kunstforening og formidler ikke medlemskaber. Siden her beskriver, hvordan foreninger typisk fungerer.

To slags kunstforeninger

Lokale og offentlige kunstforeninger

Mange byer har en kunstforening, som arrangerer udstillinger, foredrag og ture for alle interesserede. Tanken er gammel: Kunstforeningen i København blev stiftet i 1825 og er stadig en kendt udstillingsinstitution. Lokale foreninger drives typisk af frivillige og lever af kontingenter, entré og eventuelt kommunale tilskud.

Kunstforeninger på arbejdspladsen

Den anden type er knyttet til en virksomhed, en institution eller en personaleforening. Den hører man mindre om udadtil, men den har betydet meget for, hvor mange danskere der har original kunst hjemme. Typisk:

  • betaler medlemmerne et fast månedligt eller årligt kontingent, ofte trukket over lønnen,
  • køber en indkøbsgruppe værker på udstillinger, i gallerier eller direkte hos kunstnere,
  • udstilles værkerne på arbejdspladsen i en periode,
  • trækkes der lod om værkerne blandt medlemmerne, fx ved den årlige generalforsamling.

Nogle steder giver arbejdsgiveren et tilskud, stiller lokaler til rådighed eller dækker udgifter til arrangementer.

SDK – landsorganisationen, der lukkede

I mange år var Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger (SDK) paraplyorganisation for kunstforeninger i Danmark. SDK blev stiftet den 24. januar 1944 og havde på sit højeste 127 medlemsforeninger (1993). I foråret 2025 meddelte SDK, at sammenslutningen nedlægges efter godt 80 år. Ved beslutningen var der 14 medlemsforeninger tilbage, og organisationen pegede på "skiftende tider" som årsag. SDK havde også drevet vandreudstillinger, men de var stoppet i 2021. Kilde: Billedkunstnernes Forbund (BKF).

For en ny eller eksisterende forening betyder det, at der ikke længere er en fælles landsorganisation at melde sig ind i. Netværk må i stedet findes lokalt – hos andre foreninger, kunstmuseer, kunsthaller eller kunstnersammenslutninger.

Sådan starter man en kunstforening på arbejdspladsen

  1. Find tre-fem ildsjæle, der vil udgøre bestyrelse og indkøbsudvalg.
  2. Skriv enkle vedtægter: formål, kontingent, hvordan der købes ind, hvordan værker fordeles, og hvad der sker, hvis foreningen opløses.
  3. Afklar forholdet til arbejdsgiveren: må kontingentet trækkes over lønnen? Er der tilskud? Må værker hænge på kontoret, og hvem har forsikringen imens? Spørg en revisor om de skattemæssige forhold for både forening og arbejdsgiver.
  4. Lav en indkøbspolitik: et budget pr. værk, en rotation i udvalget og gerne et ønske om variation i teknik og kunstnere.
  5. Gør det til en oplevelse: atelierbesøg, udstillingsture og foredrag giver medlemmerne mere end lodtrækningen.
  6. Vær åben om fordelingen: lodtrækning blandt medlemmerne, valgret efter tur eller pointsystem – bare reglerne står i vedtægterne og er kendte på forhånd. Vil foreningen sælge lodder til andre end medlemmerne, fx ved et lotteri til fordel for foreningen, så undersøg først spillelovens regler hos Spillemyndigheden.

Gode råd til indkøbsudvalget

  • Køb hellere få gode værker end mange middelmådige.
  • Spørg kunstneren eller galleriet om teknik, oplag (ved grafik) og om værket er signeret. Se Original eller tryk?.
  • Husk udgifter til indramning i budgettet.
  • Hold en enkel fortegnelse med kunstner, titel, år, teknik, pris og vinder.

Se også

Artikler