Lys på kunst – sådan belyser du uden at skade værket

Lys er en dobbelt størrelse for kunst. Uden lys ser man ingenting; med for meget – eller den forkerte slags – falmer farverne, og papir gulner. Den gode nyhed er, at moderne LED-belysning gør det lettere end nogensinde at belyse kunst godt og skånsomt.

Hvorfor lys skader

Lys er energi. Især ultraviolet (UV) stråling, men også synligt lys og varme, nedbryder pigmenter, bindemidler og papirfibre over tid. Skaden er kumulativ: Den bygger sig op og kan ikke gøres om. Et værk, der hænger i stærkt lys i ti år, har fået samme "dosis" som et, der hænger i halvt så stærkt lys i tyve år.

Mest følsomme er:

• akvareller, tegninger, pasteller og grafik på papir,
• fotografier og digitale prints,
• tekstiler,
• værker med organiske farvestoffer.

Oliemalerier og akrylmalerier tåler mere, men også de kan falme og få gulnet fernis.

Dagslys: smukt, men stærkt

Direkte sollys er det mest skadelige lys i et almindeligt hjem – både på grund af UV og fordi det er meget kraftigt. Gode vaner:

• Hæng ikke værker, så solen falder direkte på dem på noget tidspunkt af dagen. Følg solen rundt i rummet en solskinsdag.
• Brug gardiner, persienner eller UV-filtrerende film på vinduer ved særligt sarte værker.
• Indram papirværker med UV-filtrerende glas – se Indramning.
• Byt evt. værker på papir ud med jævne mellemrum, så de "hviler" i mørke.

Hvor meget lys?

Lysstyrke måles i lux. Til sammenligning kan direkte sollys udendørs ligge langt over 10.000 lux, mens en almindelig stue om aftenen typisk ligger langt lavere. Museer arbejder ofte med vejledende niveauer som:

• omkring 50 lux for meget lysfølsomme værker som akvareller, tegninger og tekstiler,
• omkring 150–200 lux for oliemalerier og akrylmalerier.

Det er museumsniveauer, ikke regler for et hjem. Men de viser, at kunst ikke behøver stærkt lys for at se godt ud – og at papirværker har det bedst i et dæmpet hjørne. En billig lux-måler eller en lysmåler-app kan give et groft billede af niveauet.

Kunstlys: vælg LED med omtanke

Moderne LED-pærer udsender praktisk talt ingen UV og meget lidt varme mod værket, og det gør dem velegnede til kunst. Kig efter:

• Høj farvegengivelse (CRI/Ra 90 eller mere). Så ser farverne naturlige ud.
• Farvetemperatur omkring 2700–3000 K for en varm, hjemlig stemning, eller lidt køligere (ca. 3500–4000 K) til moderne værker og kontorer. Vælg samme farvetemperatur i hele rummet.
• Dæmpbarhed, så du kan justere lyset efter tid på døgnet.

Undgå gamle glødepærer og halogen tæt på værker, fordi de giver meget varme.

Typer af kunstbelysning

Spots på skinne eller i loft

Den mest fleksible løsning. Retningen kan justeres, og man kan skifte værker uden at flytte lamper. Et godt udgangspunkt er at vinkle lyset cirka 30 grader fra lodret mod værkets midte. Så undgår man både genskin i glas og lange skygger fra rammen.

Billedlamper

Små lamper monteret over værket. Klassiske og hyggelige, men de lyser ofte kun den øverste del af værket kraftigt op. Vælg en model, der er lang nok og giver jævnt lys.

Indirekte og generelt lys

Lys fra vægge og loft, der fylder rummet jævnt. Det er skånsomt og giver ro – men værkerne kan virke flade. Kombinér gerne med et par spots.

Undgå genskin

Glas og blanke overflader reflekterer lys. Hvis du ser lampen eller vinduet i værket:

• ændr vinklen på spotten,
• flyt værket lidt, eller vip det let forover med en lille klods bag den nederste kant,
• brug antirefleksglas eller museumsglas.

Belysning på arbejdspladsen

På kontorer er det generelle lys ofte kraftigt og koldt. Overvej særlig belysning til nøgleværker i reception og mødelokaler, og tjek, om lysstofrør eller vinduespartier rammer sarte værker. Se Udsmykning af arbejdspladsen.

Hurtig tjekliste

• Ingen direkte sol på værkerne – heller ikke om eftermiddagen.
• LED med høj farvegengivelse.
• UV-filtrerende glas ved værker på papir.
• Ca. 30 graders vinkel og ingen genskin.
• Dæmpet lys for de mest følsomme værker.

Læs også Pleje af malerier og Sådan hænger du kunst op.

LysPleje