Ophavsret og billedkunst – hvad må du med det værk, du ejer?

Når du køber et maleri, ejer du lærredet, malingen og rammen. Men du ejer ikke retten til selve billedet som værk. Den forskel – mellem ejendomsret og ophavsret – har betydning, når du vil vise værket frem på nettet, bruge det i en brochure eller sælge det videre.

Artiklen er en generel gennemgang af danske regler og ikke juridisk rådgivning. Ved konkrete spørgsmål: kontakt en advokat med speciale i ophavsret eller rettighedsorganisationen VISDA.

Ejendomsret og ophavsret

• Ejendomsretten til det fysiske eksemplar går over til køberen.
• Ophavsretten – retten til at fremstille eksemplarer og gøre værket tilgængeligt for almenheden – bliver som udgangspunkt hos kunstneren, medmindre andet er aftalt.

Ophavsretten varer i Danmark indtil 70 år efter udgangen af kunstnerens dødsår. Derefter er værket "frit".

Det må du som ejer

• Hænge værket op og nyde det – også naturligvis på arbejdspladsen.
• Udstille det offentligt. Ophavsretsloven tillader, at kunstværker, som er udgivet, eller som kunstneren har overdraget eksemplarer af, udstilles offentligt. Et firma kan altså hænge sine værker i receptionen, og en kunstforening kan vise sine indkøb.
• Sælge eller give værket videre. Ved professionelt videresalg kan der dog skulle betales følgeret (se nedenfor).

Det kræver som udgangspunkt tilladelse

• At gengive værket – fx som foto på en hjemmeside, i en årsrapport, på sociale medier, i markedsføring eller på merchandise.
• At lave kopier, tryk eller plakater af værket.
• At ændre værket og vise det frem i ændret form.

Der findes undtagelser. Et eksempel er kunstværker, der er placeret permanent på et offentligt sted, som som udgangspunkt må gengives i billeder – men ikke, hvis værket er hovedmotivet, og gengivelsen bruges erhvervsmæssigt. Undtagelserne er snævre, så tjek dem, før du regner med dem.

For virksomheder, medier og institutioner, der vil bruge billeder af kunst, kan det ofte løses med en licens. Organisationen VISDA (Visuelle Rettigheder Danmark) er en non-profit forvaltningsorganisation, som repræsenterer billedskabere – bl.a. billedkunstnere, fotografer, illustratorer og arkitekter – og udsteder licenser til brug af billeder. VISDA blev stiftet i 1986.

Kunstnerens ideelle rettigheder

Ud over de økonomiske rettigheder har kunstneren såkaldte ideelle rettigheder:

• Retten til at blive navngivet i overensstemmelse med god skik, når værket gengives eller udstilles.
• Retten til respekt – værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt på en måde, der krænker kunstnerens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Det betyder fx, at man skal være varsom med at beskære et værk i en gengivelse eller bruge det i en sammenhæng, der kan skade kunstnerens omdømme.

Følgeret ved videresalg

Når et kunstværk sælges videre gennem professionelle mellemled – auktionshuse, gallerier eller kunsthandlere – har kunstneren ret til et følgeretsvederlag. Reglen står i ophavsretslovens § 38 og bygger på et EU-direktiv. Hovedpunkterne:

• Retten gælder bl.a. malerier, tegninger, grafik, skulptur, keramik, glaskunst og fotografiske værker – unikaværker og værker i begrænset oplag.
• Der skal ikke betales følgeret, hvis salgsprisen (uden moms) er 300 euro eller derunder.
• Vederlaget beregnes trinvist: 5 % af den del af prisen, der ligger op til 50.000 euro, og derefter faldende satser (3 %, 1 %, 0,5 % og 0,25 %) for de højere prisintervaller.
• Vederlaget kan højst udgøre 12.500 euro pr. værk.
• Førstegangssalg – fx når kunstneren selv sælger et nyt værk – er ikke omfattet.
• Retten gælder, så længe værket er ophavsretligt beskyttet. Efter kunstnerens død går den til ægtefælle og livsarvinger.

Det er sælgeren eller mellemmanden, der skal indberette og betale. Opkrævning og fordeling sker gennem VISDA, som er godkendt af Kulturministeriet til at administrere ordningen. I praksis kan auktionshuse og gallerier lægge følgeretten oven i køberens pris – derfor ser man den ofte nævnt i auktionsvilkår. Se Kunstauktioner.

Praktiske råd

Til private:

• Billeder af din egen stue med kunst på væggen til familie og venner er sjældent et problem i praksis, men offentlig deling på nettet er i princippet en gengivelse. Er værket det tydelige hovedmotiv, så spørg kunstneren.
• Vil du sælge et værk privat, gælder følgeretten ikke, når der ikke er et professionelt mellemled.

Til arbejdspladser og foreninger:

• Afklar rettighederne, før I bruger fotos af kunsten i kommunikation og markedsføring.
• Angiv altid kunstnerens navn, titel og år ved gengivelser.
• Kontakt VISDA eller kunstneren for en aftale.

Læs også Udsmykning af arbejdspladsen og Original eller tryk?.

OphavsretFoelgeret